Sådan sparer du penge med bedre sikkerhed på lageret
Arbejdsulykker kan have store konsekvenser – både for de involverede medarbejdere og for virksomhedens bundlinje. Mange virksomheder undervurderer de økonomiske omkostninger ved ulykker, selvom forebyggelse ofte koster langt mindre end konsekvenserne af en ulykke. I denne artikel dykker vi ned i de skjulte omkostninger ved arbejdsulykker og giver dig konkrete råd til at spare penge ved at investere i sikkerhed.

Hvad koster en arbejdsulykke?
Direkte omkostninger:
- Behandling og erstatning til den tilskadekomne
- Reparation eller udskiftning af beskadigede reoler og/eller andet udstyr
Indirekte omkostninger:
- Tabt produktivitet, mens skader udbedres
- Tidsforbrug på undersøgelser og dokumentation
- Øgede forsikringspræmier
- Omkostninger ved rekruttering og oplæring af vikarer eller nye medarbejdere
Ifølge Arbejdstilsynet kan de indirekte omkostninger være op til fire gange højere end de direkte omkostninger. Det betyder, at en tilsyneladende lille ulykke hurtigt kan blive en stor udgift for virksomheden.
Hvorfor investere i sikkerhed?
Ved at prioritere sikkerhed på lageret kan du reducere risikoen for arbejdsulykker og de tilhørende udgifter. Her er tre gode grunde til at gøre sikkerhed til en topprioritet:
- Lavere risiko for skader: Korrekt montering af reoler og regelmæssige eftersyn sikrer, at reoler ikke kollapser eller vælter.
- Forbedret arbejdsmiljø: Et sikkert lager øger medarbejdernes trivsel og produktivitet.
- Økonomiske besparelser: Forebyggende tiltag er ofte billigere end at håndtere konsekvenserne af en ulykke.
Indsigt fra Damarks Statistik: Hvor skal der sættes ind?
Ifølge Danmarks Statistik er lager- og logistikbranchen udsat for arbejdsulykker, især i forbindelse med håndtering af tungt udstyr som reoler og palleløftere. Selvom det samlede antal arbejdsulykker er faldende, viser data, at mange ulykker kunne undgås med bedre sikkerhedsforanstaltninger. Investering i sikkerhed på arbejdspladsen bidrager ikke kun til at reducere arbejdsulykker og økonomiske tab, men understøtter også FN’s verdensmål, specifikt mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst. En sikker og tryg arbejdsplads er en central del af bæredygtig udvikling. Ved at sikre korrekte arbejdsforhold og løbende forbedre sikkerheden, reduceres ulykker og styrker dine medarbejders trivsel.
3 konkrete trin til et sikkert lager
- Udfør lovpligtige eftersyn
- Invester i sikkerhedsudstyr
- Træn medarbejderne
Forebyggelse er altid billigere end at håndtere konsekvenserne af en ulykke. Hos Reoler A/S tilbyder vi en komplet løsning til at gøre dit lager sikkert og effektivt. Vi hjælper med alt fra rådgivning, montage og installation, lovpligtige eftersyn og levering af reoler og sikkerhedsudstyr. Vores eksperter står klar til at skræddersy en løsning, der passer til netop din virksomheds behov. Kontakt os i dag og lad os sikre, at dit lager er en tryg og effektiv arbejdsplads!